Vil du gerne betænke verdens mest udsatte mennesker med en del af din arv? Så hjælper vi dig gratis med at oprette et testamente.
Der er mange gode grunde til at skrive mennesker i yderste nød ind i dit testamente:
- Dine værdier kommer til at hjælpe verdens mest udsatte familier. Sultne mennesker får mad, børn kommer i skole, og udsatte familier får mulighed for et liv med muligheder.
- Der er intet minimumsbeløb. Alle beløb gør en verden til forskel.
- Betænker du velgørende organisationer i dit testamente, vil din gave være fritaget for den såkaldte boafgift, som ellers tilfalder staten.
Giv livet videre, når du er gået bort
Mød Kirsten, der har betænkt Folkekirkens Nødhjælp i sit testamente:
En sidste tanke til dem, der har betydning i livet
Mange mener, at dét at oprette et testamente kun er nødvendigt, hvis man har en større formue, men flere og flere oplever, at et testamente giver mulighed for at sende en sidste tanke til dem, der har haft betydning i livet.
Mange efterladte bliver glade for den omsorg, der ligger i at blive betænkt – uanset beløbets størrelse. Og det gør Folkekirkens Nødhjælp også.
Det er de penge, som hjælper, hvor mediernes kameraer ikke optager, og det er de penge, der hjælper de steder, hvor det er svært at få hjælpen ud. Ofte er det de bidrag, der sikrer, at vi kan hjælpe mennesker helt tilbage på fode.
Et testamente til fordel for Folkekirkens Nødhjælp er med til at sikre en bedre hverdag og fremtid for dem, som har mindst.
Det vil være en stor støtte for vores arbejde blandt verdens mest udsatte, hvis du vil overveje at betænke Folkekirkens Nødhjælp med en gave, når du skriver dit testamente. Enhver gave er med til at gøre en forskel for nødlidende mennesker.Erik Norman Svendsen, Biskop og tidligere Rådsformand i Folkekirkens Nødhjælp
Gratis rådgivning om arv og testamente
Når beslutningen om at oprette et testamente er taget, er det en god idé at tale med en advokat om selve udarbejdelsen af papirerne.
Folkekirkens Nødhjælp har samarbejde med advokater over hele landet, der har erfaring i at hjælpe og rådgive i denne proces.
Vi formidler kontakten og betaler de udgifter, der måtte være ved udarbejdelsen – uforpligtende*.
Vi vil være meget taknemmelige, hvis du vil overveje at betænke verdens mest udsatte mennesker med en gave, når du skriver dit testamente.
* Vores tilskud til din advokatregning bliver betragtet som en gave, og den er derfor skattepligtig.
Ønsker du at blive ringet op til en uforpligtende snak?
Udfyld formularen herunder, så hører du fra os hurtigst muligt
Tøv ikke med at kontakte os
Har du nogle spørgsmål?
Hvad er et testamente?
Hvad er en testator?
Hvad koster det at få udarbejdet et testamente?
Det behøver ikke at være dyrt at få lavet et testamente. Advokaten skal selvfølgelig betales for sin tid, så det er en god ide at have tænkt lidt over relevante spørgsmål og hvem man ønsker at betænke. Det vil give dig tryghed at vide, at du har sikret dine arvinger samt de værdier, du ønsker at give videre. Set i det lys vil udgiften forhåbentlig synes lille.
Du kan altid spørge din advokat, hvad testamentet kommer til at koste.
Hvordan vælger jeg advokaten?
Hvorfor skal jeg have et testamente?
Det kan være mange gode grunde til at tegne et testamente – din efterladte ægtefælle eller partners retsstilling kan styrkes, fordeling mellem dine og mine børn bliver klar og uenigheder undgås forhåbentlig, der er ingen børn eller tæt familie.
Det kan også være at du måske synes dine har nok og du ønsker at betænke en sag, der står dig særligt nær og gennem hvilken du kan føle, at du vil blive husket som en der gjorde en særlig forskel.
Mange mennesker i vores del af verden oplever heldigvis at deres børn klarer sig godt og de tænker over hvordan de gerne vil opfattes i eftertiden – at deres kære husker dem for de mennesker de var og med de værdier der var styrende, mens de var i live.
Hvem arver mig?
Er du ugift og uden børn, kan du frit disponere over hele din formue i et testamente.
Du behøver kun tegne testamente, hvis du har andre ønsker til fordeling end dem arveloven foreskriver.
Hvad betyder boafgift?
Folkekirkens Nødhjælp er som humanitær organisation fritaget for betaling af boafgift af arv. Det betyder, at al arv, som tilfalder Folkekirkens Nødhjælp, går ubeskåret til vores arbejde.
Ægtefæller er også helt fritaget for at betale boafgift af arv. Afdødes nærmeste betaler en boafgift på 15 %. Andre arvinger betaler derudover en tillægsboafgift på 25 %.
Hvordan bliver arven brugt, når Folkekirkens Nødhjælp er betænkt?
Vi arbejder for at sikre de mest udsatte i verden et bedre liv og gennem hjælp til selvhjælp oplever vi heldigvis hele tiden hvordan et lille skub giver selv de med nødlidende et håb at handle på.
Vi arbejder gennem lokale partnere som ved hvad der virker i den enkelte lokale og kulturelle kontekst og ved samtidig at tildele dem vi hjælper ejerskab af hjælpen, sikre vi god og bæredygtig hjælp.
Kan jeg ændre mit testamente?
Kan jeg betænke Folkekirkens Nødhjælp, uden det koster mine arvinger noget?
Du kan nemlig vælge at testamentere 30 % til Folkekirkens Nødhjælp mod, at vi betaler boafgiften (arveafgiften) for din nevø eller niece, der arver de resterende 70 %.
Derved modtager Folkekirkens Nødhjælp et beløb samtidigt med, at din nevø eller niece får det samme eller endda et højere beløb, end hvis han/hun selv havde betalt boafgiften.
Denne mulighed opstår fordi boafgiften for en niece eller nevø er 36,25 % – derved kan det svare sig for dem at afgive 30 % til Folkekirkens Nødhjælp. Vi er fritaget for at betale boafgift, og skal derfor blot betale afgiften af de 70 %, som niecen/nevøen arver.
Hvordan behandler I mine personoplysninger?
I vores privatlivspolitik kan du læse mere om, hvordan vi behandler dine personoplysninger.
Hvorfor betaler Folkekirkens Nødhjælp for en gratis advokat?
Hvor lang tid tager det at oprette et testamente?
Kan to personer lave et testamente sammen?
Du kan selv vælge, hvem du ønsker at oprette det sammen med. I praksis betyder det, at du kan oprette det gensidige testamente med en ven. Det mest normale er dog, at det oprettes gensidigt mellem ægtefæller eller samlevende.
Hvad er uskiftet bo?
Hvad er tvangsarv?
Hvad er en notar?
Hvad er en notarpåtegning?
Du kan finde kontaktdetaljer på skifteretten i dit lokalområde på domstol.dk